|
Julekoncert med Basix i
Haraldsted kirke ved Ringsted. Søndag 16. December 2007
Tekst af Line Carlsen
"Kom, sydvest, som frosten tvinger, kom med dine tågevinger, kom og
løs den bundne jord!"
Sådan lyder det i det sidste vers af Det Er Hvidt Herude, og ja man
må sandelig sige at tågevingerne havde spredt sig ud over Haraldsted
her den tredje søndag i advent.
Haraldsted var hyldet ind i kulde og tæt tåge, men indenfor var
kirkerummet fyldt med levende lys og sammen med varmen fra de mange
forventningsfulde mennesker, der var mødt op for at opleve Basix,
var rammerne for julekoncerten sat.
Denne julekoncert havde en ganske speciel betydning for mig * da det
var allerførste gang min datter Simone, der er 6 ½, skulle opleve
Basix synge live. Der har været holdt nøje regnskab med antallet af
gange vi skulle sove før vi skulle til Basixkoncert * i hvert fald
den sidste uge og kammeraterne i skolen er blevet belært om at Basix
slet ikke har instrumenter med * de laver bare alle lydene med
munden, sådan; "Bom * bombom-tjik"
Basix blev klappet ind i kirken på opfordring fra
menighedsrådsformanden, en sød ældre dame der forklarede at Basix er
kendt for at give Danmarks bedste julekoncerter! (Sådan!) og at vi
nu skulle høre dem synge A cappello (ja "o")
Jeg ved ikke hvad det er der sker når man sidder i en kirke med
Basix foran sig *men der føles grangiveligt som om der folder sig en
tidsboble ud omkring en * en af de tidsbobler hvor tiden går
hurtigere indeni end udenfor.
Inden i boblen er der varmt, smukt og fyldt med ord der kæler for
sjælen. Vi sidder og har følelsen af samhørighed med alle de andre
der også er indeni boblen * en medmenneskelig samhørighed; også
selvom vi aldrig har mødt hinanden før. Vores ører og øjne fanges
hele tiden af lyde og indtryk der suges lige ind under huden og som
får blodet til at løbe hurtigere.
Det kan være svært at sige hvad der gør mest indtryk når man sidder
der i boblen* er det Basix flotte og anderledes arrangementer af de
kendte julesange og salmer? Eller er det deres egne hjemmeskrevne
julesange? For mig er der ingen tvivl* det er Basix egne sange; og
det er det fordi det er gennem teksterne at de giver mig lov til at
kigge ind i deres egne verdner.
Bobler har det med at briste * og sådan gik det også med den i dag.
Udenfor ventede verden, virkeligheden og decemberkulden * og så
alligevel* jeg syntes jeg lagde mærke til et varmt glimt af den
samhørighed og de indtryk vi havde oplevet inde i kirken, da jeg så
ind i øjnene på de andre da vi forlod Haraldsted kirke.
Efterskrift: Simone syntes at koncerten var god * men påpegede
alligevel (med en 6 årigs klarsyn) at det jo altså var lidt snyd at
Basix slog på mikrofonerne * "det var jo næsten ligesom om det var
instrumenter". Jeg har en helt klar fornemmelse af at det ikke var
sidste gang Simone kommer med til Basixkoncert; for det er da netop
sådanne smukke oplevelser man bør proppe ned i sine børns "livsbagage".
1 I TIVOLI s koncertsalL...
|